Udbrændelige harpikser til præcisionsstøbning: Du printer modellen, indlejrer den og brænder den ud med få rester i stedet for at modellere voks. Forskellene ligger i voksindholdet, den angivne udbrændingskurve og i, om harpiksen er afstemt til smykkestøbning eller dentalstøbning.
Voksindhold og udbrænding
Et højt voksindhold brænder renere og efterlader mindre aske i indlejringsmassen, men gør den grønne model blød og følsom ved fjernelse af støttestrukturer. Mindre voks holder filigrane fatninger mere stabile, men kræver til gengæld længere holdetider i ovnen.
Smykker og dentalstøbning skal betragtes separat
Ved smykkestøbning er skarpheden af kanterne på tynde broer og i fatninger afgørende. Ved dentalstøbning er dimensionsstabiliteten over hele buelængden afgørende, fordi krympningen ophobes dér. Producentprofilerne er derfor afstemt forskelligt.
Printer og bølgelængde
Harpikserne er beregnet til LCD- og DLP-enheder i området 385 til 405 nm. Eksponeringstider fra en standardharpiks kan ikke genbruges: Castable-harpikser reagerer langsommere og kræver deres egen eksponeringsserie.
Efterhærdning og støbekurve
Vask i isopropanol, og hærd derefter kun så længe, som databladet angiver. Overhærdet materiale bliver sprødt og efterlader flere rester ved udbrænding. Opvarmnings- og holdetiderne i ovnen hører til den pågældende harpiks og skal følge dens datablad.