Hvilket materiale skal jeg bruge til min printer?

Antallet af additive fremstillingsteknologier inden for 3D-print vokser konstant, og flere og flere materialer bliver tilgængelige – fra standardplast til metalpulver. Det afgørende for det rigtige materiale er anvendelsesformålet: Hver materialeklasse har sine egne fordele og ulemper. Den anden vigtige faktor er hardwaren – ikke alle printere kan håndtere alle materialer.

Plast (FDM)

FDM (Fused Deposition Modeling) er en af de mest kendte 3D-printmetoder og bliver stadig mere populær i hobbyområdet.

Plastfilamenter som PLA, PETG, ABS og mange andre sammensætninger adskiller sig i egenskaber som vejrbestandighed, UV-resistens eller kemisk modstandsdygtighed. Fælles for dem er: Med de rette temperaturindstillinger kan de formes til en del i 3D-printeren.

Forenklet sagt: Plast smeltes og påføres lag for lag. Jo finere lagtykkelsen er, desto mindre synlige er de enkelte lag med det blotte øje – men printtiden forlænges markant. Også infill (fyldningsgrad) og vægtykkelse påvirker printtiden yderligere.

Filament bør opbevares så tørt som muligt, for eksempel i en boks med tørremiddel, da plast generelt optager fugt fra luften – hvilket ellers kan ses på printets kvalitet. Derfor anbefales også opvarmede tørrebokse.

Ved Bowden-ekstrudere anbefales det som regel at føre filamentet ind fra siden, mens en direkte ekstruder har fordel af tilførsel ovenfra.

Elastiske filamenter som TPU kan kun printes begrænset med en Bowden-ekstruder: Den lange afstand mellem drivhjul og hotend kan gøre, at det fleksible filament ikke har nok kraft til pålideligt at blive presset gennem dysen og i stedet vrider sig i PTFE-slangen.

Resin/Harz (SLA)

SLA (Stereolitografi) er en af de ældste 3D-printmetoder og har stort set ikke ændret sit grundprincip.

Her fyldes resin (ofte med en eksponeringsbølgelængde omkring 405 nm) i en beholder. Når printet starter, kører byggeplatformen ovenfra ned i beholderen og stopper ved det første lag. UV-lys hærder laget på platformen nedefra. På den måde bygges printet lag for lag op, indtil det færdige objekt hænger på hovedet på platformen og kan løsnes med en spartel.

Det færdige objekt skal efterfølgende vaskes i en Wash&Cure-station med IPA og derefter efterhærdes med UV-lys.

Med denne metode kan man fremstille både detaljerede skulpturer og robuste funktionsdele. Det anvendte resin fås i mange farver, og også transparent eller fleksibelt resin kan printes godt med de rette indstillinger.

Metal (SLM/DMLS)

Til metaldele anvendes metoder som SLM (Selective Laser Melting) eller DMLS (Direct Metal Laser Sintering) – ofte forenklet kaldet "metal-3D-print".

Forenklet forklaret: Metalpulver påføres maskinelt lag for lag med en rakel og smeltes fuldstændigt efter hvert rakelstrøg med en laser, så objektet bygges lag for lag op.

Til sidst er der et stort byggekammer fyldt med pulver, hvorfra de færdige objekter skal tages ud med specielle udsugningsanlæg og børster. Det ikke-smeltede pulver fungerer samtidig som støtte for objektet og kan delvist genbruges.

Meget komplekse geometrier kan fremstilles med denne metode med høj seriekvalitet. Anskaffelsesomkostningerne for udstyr og nødvendigt tilbehør er stadig høje, hvorfor denne metode især egner sig til industrielle og erhvervsmæssige anvendelser.

Keramik

Også keramiske materialer som ler kan nu bearbejdes med tilpassede SLA-, DLP-, FDM-, Binder-Jetting- og SLS-metoder. Keramikprint har udviklet sig de seneste år som en ekstra fremstillingsmulighed for forskellige brancher, men anvendes stadig væsentligt sjældnere end plast- eller resinprint.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvilket materiale er bedst egnet til begyndere?

FDM med PLA-filament er den nemmeste start – lave anskaffelsesomkostninger og enkel håndtering.

Er metal-3D-print tilgængeligt for private brugere?

Pt. næppe – de høje anskaffelsesomkostninger for udstyr og tilbehør gør denne metode mest relevant for industri og erhverv.